Syng-med.dk
er en stund med hyggelig fællessang for hele familien Danmark!

 

Syng-med.dk er en kombination af aktiv lytten og deltagelse. Det er dejligt at lytte til en stille ballade eller en god vise, ligesom det er skønt at synge med på en kendt melodi - specielt, hvis man kan huske teksten!

Derfor medbringer jeg, ud over min guitar og musikanlæg, også sanghæfter til udlån.

Sanghæfterne opdateres løbende og indeholder nogle af mine egne sange, samt et udvalg af de mere kendte og populære sange og viser - og så går der ikke længe, førend alle synger med for fuld hals!

 

Søren Westerholm
 

skriver og synger sange og viser. Flere af Sørens kompositioner giver stof til eftertanke – og er ofte blevet brugt som et musikalsk indlæg i forskellige debatter på radio og tv. Viserne har en finurlig dybde og er lette at synge med på – men ikke altid lige lette at få ud af hovedet igen..

Musikken er primært inspireret af danske trubadurer, samt af amerikanske og engelske folkesangere.

Søren er skolelærer og har sunget og spillet - fra sidst i 60’erne med sit eget pigtrådsband. Senere blev det folkemusikken, der blev den foretrukne - men det var først i 2005, at han for alvor begyndte at skrive egne sange og viser.

Siden 2006 har Søren optrådt på campingpladser og i forsamlingshuse, i viseforeninger og loger, på plejehjem og i ældreklubber, samt til private fester. Her synger han gerne nogle af sine egne viser og sange – men størstedelen af aftenen går med fællessang.